Annoncørlink: Besøg Faster Andelskasse

SkjernguidenTil startsidendk

  Til Forsiden Om Skjernguiden.dk Links Brug af billeder Kontakt Webmaster

"Djævlehoveder" på vore lokale kirker.

På to af vore lokale kirker, nemlig Skjern og Sædding, finder man udvendigt udhuggede "djævlehoveder". En på hver af kirkerne.

Skjern kirke:
Hovedet på Skjern kirke beskrives i "Trap Danmark", bind IX, 5. udgave. således: 

"Et menneskehoved med spidst hageskæg, runde øjne og dyreagtige vandret liggende ører på tindingerne på kirkens sydside. Det blev flyttet hertil fra korets østside i forbindelse med restaureringen i 1915."

Da der i 1984 blev lagt nyt blytag på Skjern kirke, formede blytækkerne som kotyme er, deres initialer og årstallet for taget i en af blypladerne. Men i pladen lige under lavede de også en kopi af "djævlehovedet" (det kan være lidt svært at se på dette billede, men øverst ses initialerne og årstallet, og i pladen nedenunder kopien af hovedet):

 

Sædding kirke:
På Sædding kirke sidder stenkvaderen med hovedet på kirkens nordside, tæt ved norddøren.
Selve runeskriften er, så vidt vides, endnu ikke tydet og figuren beskrives som
"et stort mandehoved med en uforståelig runeindskrift" (DRun.87).

 

Tversted kirke:
Også i Tversted kirke findes et "djævlehoved" udhugget i en stenkvader. 
Om dette skriver Tversted sogn på sin hjemmeside (http://www.tversted-pastorat.dk/index.php?id=2800) følgende (citat):

"På sydsiden af skibet under sidste vindue mod vest er der i granitten indhugget et omvendt dyre - eller djævlehovede i relief. Måske er det udtryk for overtroiske forestillinger hos dem, der arbejdede med forlængelsen af kirken."


Men er der i virkeligheden mon tale om "djævlehoveder" som et symbol for "djævelen selv" og  den ondskab og ulykke dette repræsenterer ? - eller er det symboler for noget helt andet ?

Byggeriet af stenkirker påbegyndtes omkring år 1050 - 1200 og derefter. Det var kun ca. 100 år efter at Jellingstenene ifølge den officielle itdbestemmelse rejstes.
- det var ikke så relativt mange år efter at "danerne blev kristne", hvor de tidligere var hedninge og uden egentlig religion i den forstand vi i dag lægger i udtrykket religion.
- også i Danmark var katolicismen den udøvede religion indtil reformationen startede i Danmark omkring årene 1520 - 1536.

 

Copyright © 2004. Skjernguiden.dk
Alle rettigheder forbeholdes.