


|
"I 1924 tilplantede Etatsråd Sørensen, sagfører i Køge og København, født i Ringkøbing, den sydlige del af det sydlige "bakkefald" af Dejbjerg Bakker, et areal på 8 tdr. land
kaldet "Egelund", mens 29 tdr. land skulle henligge som hede.
Dette område, der ligger op til Ringkøbing - Skjern landevej, er meget ejendommeligt, som det ligger tilplantet for en stor del med egetræer, og hvor der er rejst talrige store kampesten
bl.a. en del, der er hentet fra en gammel langdysse i Sædding sogn. En af disse sten bærer påskrift om hvorfra de stammer
og en anden er rejst som minde om Steen Steensen Blicher og en tredje om Carit Etlar (Dejbjerg rakkere)."
Kilde: "Danske byer og sogne, 4.bind, Ringkøbing amt.", 1932.
Iflg. bogen "Dejbjerg" af H.P.Jensen, udg. 1966, side 27 og
100+101, er der på det sted langs landevejen hvor det første
missionshus lå, dannet en lille høj, hvorpå er rejst en stendysse.
Missionshuset blev opført i 1897, men p.gr.a. den lidt
uhensigtsmæssige placering, blev et nyt opført i 1916 ved Lyager
skole, og det gamle blev nedbrudt.
I en af stenene er indhugget en tekst der underbygger, at disse kommer fra en
stendysse:
Anno 2000 f.C. - 1927 e.C.
---------------------------
I mørke Hvælv
mens Sekler svandt
Du skjermed Fædres Ben
Nu løfted op
i Solens lue
Nutids Daad at skue
ALFRED SØRENSEN.
I skoven står masser af mindesten langs med Ringkøbingvej,
parallelt med og ikke ret langt fra denne.
Parker ved P-pladsen ved Dalgasstenen, og gå over hovedvejen mod denne,
drej til venstre lige efter at landevejen er krydset og følg den lille
skovsti mod venstre foran træerne på dette billede:

og man går på "mindestensstien". Hold øjnene godt
åbne, flere af de mange sten er godt gemt under overhængende grene og
træer og svære at få øje på. (se billederne i kolonnen til venstre
herfor). |