Bukkehus fangekoloni

"Fangerne grov
Heden til skov
1903-15"

"I 1894 købte Hedeselskabet den gamle hedegård "Letagergård" i Dejbjerg. Til gården hørte ca. 700 tdr. land, primært hede.

Her skulle skabes en plantage, og det blev i stor udstrækning gjort ved hjælp af straffefanger fra Horsens Tugthus.
Plantningsarbejdet var ideelt som straffearbejde. Det foregik på steder der lå ret isolerede, og var et arbejdsfelt, hvor man kunne udnytte fangernes arbejdskraft og samtidigt skaffe "sund og samfundsnyttigbeskæftigelse" til de mange straffede personer.
De udvalgte fanger skulle ved flid og udmærkelse have gjort sig fortjent dertil. Udelukkede var "skørhoveder, vagabonder, voldsomme personer" samt fanger der gik ud og ind af fængslerne.

Fangerne ankom første gang til Bukkehus i sommeren 1903. Det første de blev sat til at bygge, var en høj vold omkring lejren. Rester af denne kan stadig ses i terrænet.

I Bukkehus var der 18-20 fanger og 3 betjente. Arbejdsdagen startede kl. 6 og sluttede kl. 19, også om lørdagen, og kun med afbrydelser af spisepauser. Når det regnede, blev fangerne beskæftigede indendøre med rengøring, kurvefletning og presning af lyng. Den pressede lyng blev brugt til isolering af ishuse.
Fangerne i Bukkehus var hovedsageligt beskæftigede med rendegravning til planterne. Selve plantningen tog Hedeselskabets folk sig af. Udover rendegravningen gravede man i perioder efter mergel, samt lage tørv omkring granplanterne for at beskytte disse.
Plantningen var fordelt på i perioder af ca. 3 måneders varighed, hvor fangerne boede i lejren. De første 3 kampanger foregik i 1903-05, hvor store dele af plantagen blev tilplantet. I 1915 var der en ny kampagne med straffefanger i Bukkehus, og da en del af plantagen brændte i 1930'erne, blev genplantningen også foretaget af fanger fra Horsens Tugthus.

Indskriften på mindestenen er lavet af en straffefange, der var stenhugger før han kom på den forkerte side af loven."
Kilde: Skjern-Egvad Museum.