Annoncørlink: Besøg Faster Andelskasse

SkjernguidenTil startsidendk

  Til Forsiden Om Skjernguiden.dk Links Brug af billeder Kontakt Webmaster

Genforeningssten 1920 - Faster

Hjørnet af Slumstrupvej / Møllebækvej. 

faster02.jpg (60916 byte)

faster01.jpg (45007 byte)

Billeder anno 2011:
20111023_103914web.jpg (158428 byte)

20111023_103928web.jpg (133210 byte)

Redaktør Johannes Vejlagers skriver i sin artikel "Genforeningsmærkerne i Ringkjøbing Amt" i "Hardsyssel Årbog 1929" følgende om Faster genforeningssten:

"Faster-stenen.

I Faster Hovedskoles have op til den stærkt befærdede vej: Skjern - Videbæk - Herning er stenen rejst af Hjem og Skole i forening. Den mørke, næsten sortegrå sten står smukt til skolens lyse facade og et næsten umærkeligt højnende ellers fladt terræn åbner sig med vid udsigt mod syd.
Stenen, der er fundet på Kræ Nielsens mark ca. 2 km fra skolen, kunne, takket være dens ringe dybde, transporteres på en almindelig vogn trods den ret store flade, der, når den ses forfra giver indtryk af en betydelig større vægt end set fra en af siderne.
Sognets beboere har i fællesskab rejst stenen, og udvalget, der forestod arbejdet, og hvis medlemmer var: gårdejerne Jens Astrup, Mads Bendtsen, Bendt Bendtsen og lærer Axel Møller alle af Faster, udskrev en fri konkurrence om indskriften. Der indkom i alt 17 besvarelser, om hvilke der ved en lille festlighed blev foretaget afstemning. Den sejrende, der under en korsformet stjerne er indhugget på stenens forside, er forfattet af et af udvalgets medlemmer: gårdejer Mads Bendtsen, Faster Kirkeby:

STAA STEN, MIND SLÆGTEN OM,
DA SØNDERJYLLAND TILBAGE KOM.

og på foden af stenen:

REJST AF SKOLE OG HJEM.

Afsløringsfesten, til hvilken størsteparten af sognets beboere havde givet møde, fandt sted i forsommeren 1921, og selve afsløringen foretoges af Pastor Kelstrup, Lem. Desuden talte sognepræsten Pastor Johansen, gårdejerne Jens Astrup og Bendt Bendtsen samt lærer A. Møller, tidligere Faster, nu Måbjerg v. skole ved Holstebro."

Stedet hvor mindestenen står opstillet, er blevet frisket gevaldigt op i de senere år. En del bevoksning er fjernet og der er lavet til et lille "anlæg" med sten, borde og bænke.

Klik på billederne for at se større udgave.

Copyright © 2004. Skjernguiden.dk
Alle rettigheder forbeholdes.