|
|
|

Stauning kirke - set fra sydøst.

Tårn med muret trappetårn.

Stauning kirke - set fra sydvest.
|
Kirken ligger på en udstrakt kirkegård, indhegnet af gamle mure med murede portaler, køreport med ganglåge mod syd, samt en ganglåge i vestre og nordre flanke. I alle tre låger er kirkeriste (færiste), den vestre med bevaret træstamme.
Den anseelige kirke er fra romansk tid (omk.1150) med kor og skib, hvortil er føjet en række sengotiske
tilbygninger: sakristi ved korets sydside, ligkapel og våbenhuse på skibets nord- og
sydsider, og et højt tårn i gotisk stil fra omk. 1450 ved vestgavlen.
Kernen i anlægget er det lange kor og den østlige del af skibet, opført af
granitkvadre på skråkantsokkel, både ud- og indvendigt.
Flere oprindelige vinduer er bevarede på skibets nordside: eet tilmuret og to endnu i brug,
samt et der ses som en udvendig niche i
korets mur.
Skibet er vistnok allerede i senromansk tid forlænget mod vest med tilhugne kvadresten.
På midten af nordre sidemur kan den ældste tilmurede kvindedør endnu anes, mens dens afløser i vestforlængelsen
findes bag det senere tilføjede nordre våbenhus.
På sydsiden er ethvert spor af den ældste portal udslettet, mens den yngre i vestforlængelsen endnu er i brug med
retkantede, uprofilerede karme.
Korets tagværk har bevaret den romanske trærem med karvsnit. På skibets spær
som er meget gamle, ses en ejendommelig nummerering.
Af de mange tilbygninger er sakristiet opført af kvadre og munkesten, med
indvendig krydshvælving.
Det sydlige våbenhus er bygget udelukkende af teglsten og indvendigt med faste, murede bænke, fladbuede sparenicher og små skydeskårslignende vinduesglugger.
Nordre våbenhus
er bygget af munkesten og med blændingsgavl.
I den nederste del af tårnet er anvendt kvadre, der især på nordsiden er ført højt op, og
resten er bygget med munkesten. Tårnet har et muret trappetårn ved det nordvestlige hjørne.
Indvendigt i kirken er den romanske korbue bevaret, mens kor og skib har bjælkelofter og det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet med en spidsbuet arkade.
På kirkegården ses en udslidt gravsten fra 1700-tallet, samt en sten lagt over sognepræst Hans Lund, d.1840. En gravsten over ovennævnte herredsfoged
Christen Olufsen, d.1654,
"fandtes endnu i mands minde" ved kirken, men er senere forsvundet.
|

Våbenhus - nordside.

Sydlige indgang med færist.

Korbuen med kragsten.
|
|
|
|

Døbefonten. |
Døbefont:
Romansk granitdøbefont.
En fonthimmel fra omk. 1600 er ophængt i koret. Fonthimlen har inskriptionen:
"Hvo Som Tror Og Bliver Døbt Skal Blive Salig. St. Marci 16ei : 16v:"
|

Fonthimlen.
|
|
|
|

Altertavlen. |
Altertavle:
Altertavlen fra omk. 1620 i renæssancestil, er opbygget i to stokværker med sidevinger og udskårne beslagornamenter og
frugtklynger. Storstykket er tredelt ved korintiske prydbæltesøjler der indrammer midtfeltets nyere korsfæstelsesmaleri.
|

Alterbord med altertavle.
|
|
|
|

Alterbord.

Alterbord med lyse- og alterstager.
|
Alterbord:
Muret alterbord med forsidepanel med arkadefelter og småsøjler fra omk.
1620.
Alterkalk fra 1667 med sognepræst Peder Jørgensen Jellings navn.
To alterstager, båret af små, støbte løvefigurer, er skænket 1654 af herredsfoged Christen Olufsen Sønderby. Hertil hører en gammel lyseslukker med drejet skaft.
|

Alterstage fra 1654. |
|
|
|

Krucifiks. |
Krucifiks:
Stort senmiddelalderligt krucifiks med samtidigt korstræ hænger på
triumfvæggen.
|
|
|
|
|

Den usædvanligt flotte prædikestol. |
Prædikestol:
Den rigt udskårne prædikestol, der oprindeligt må have haft en anden placering, er fra samme tid og værksted som
prædikestolen fra 1628 i Borris kirke.
Prydbæltesøjler med bladkapitelær indrammer arkadefelter med flankerende hermer og reliefskårne fremstillinger af nytestamentlige scener, mens postamentfelterne har gammeltestamentlige scener og evangelistbilleder i relief.
Samtidig himmel, men en ny opgang fra 1930.
|

Lydhimlen over prædikestolen. |
|
|
|
|
Stolegavle:
Skibets stoleværk har velbevarede renæssancegavle, hvorfra en enkelt har
skåret årstallet 1616.
Stolen ved indgangen har en række gamle reliefskårne paneler med
renæssance-bladornamenter i fyldningerne.
|
|
|
|
|

Orglet. |
Orgel:
Orglet er opstillet det hvælvede tårnrum.
|
|
|
|
|

Kirkeskibet. |
Kirkeskib:
Unavngivet kirkeskib, 4-mastet, med anker, rigning og redningsbåde. Skroget
sortmalet, rød under vandlinien.
|
|
|
|
|
|
Klokkespil:
Tårnets klokke er fra 1638, men omstøbt i 1913.
|
|
|
|
|

Præstestolen fra 1605.

Degnestolen fra 1653.

Dommedagsmaleriet.
|
Andet:
Et par meget gamle alterstolper, muligvis fra romansk tid, opbevares på Nationalmuseet
(Aarb. 1991, s.214).
I sakristiet opbevares en præstestol med panelværk og udskåret årstal 1605.
På stolen står fire løse evangelistfigurer fra 1600-tallet.
Degnestolen i koret har skåret årstallet 1653, men rummer utvivlsomt ældre bestanddele, bl.a. gotisk prægede beslag.
Mellem kor og sakristi en gammel dørfløj fra omk. 1620.
På skibets nordvæg et stort maleri i træramme der forestiller dommedag. Motivet viser den dømmende Kristus øverst og
bl.a. den dømmende Sct. Michael med sværdet i den ene hånd og retfærdighedens vægtskål i den anden.
I 1835
blev billedet beordret malet over af biskoppen i Ribe, fordi det var "for meget til
forskrækkelse!"
Nu er det oprindelige maleri igen gjort synligt.
Det er oprettet 1657 og stafferet 1733 af Maren
Pedersdatter Stauning og sønnen Jens Jørgen Lindvig til minde om, at samme slægt havde været "konserveret" i kaldet siden reformationen.
På nordvæggen ses også en lille tavle til minde om, at 150 mennesker i Øster sogn døde under pesten 1603,
jvnf. Skjern og Borris kirker
En mindetavle over en soldat, Christen Nielsen Hedeby, faldet ved Dybbøl d.
18. april 1864 ses på sydvæggen bag orglet.
En lille messeklokke hænger i under loftet koret.
|

Den gamle dør fra omk.1620.

Pesttavlen.

Mindetavle for Christen Nielsen Hedeby.
|
|
|
|
|
Kilder:
Trap Danmark bind IX, 5. udgave.
Kirkerne i Skjern Provsti, udgivet af Skjern Provsti.
|
|