Skjernguidendk

Skjern kirkes sydside.

Våbenhuset.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Nordlige korsarm.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Kirkens indre.

Den udhuggede fod i en af granitkvadrene.

Det udhuggede djævlehoved på sydvæggen.
Bemærk de snoede "vædderhorn" i panden.

Skjern kirkes ældste del stammer formodentlig fra 1100-tallet. Det menes, at der sandsynligvis endnu tidligere lå en trækirke på stedet.

Kirken bestod oprindeligt af det romanske kor og skib, bygget af granitkvadre på en skråkantsokkel.

Begge de oprindelige døre ses endnu, men tilmurede.
Over norddøren ses en romansk gravsten som overligger, syddøren har rundmuret spejl.

Flere af de gamle granitkvadre er af stenhuggeren udsmykket med forskellige figurer. Bl.a. et menneskehoved med spidst hageskæg, runde øjne og dyreagtige vandret liggende ører på tindingerne på kirkens sydside. Det blev flyttet hertil fra korets østside i forbindelse med restaureringen i 1915.
På nordre korsarms østside ses udhugget en fod, en fisk og en økse.

Ved ombygningen i 1915 fandt man i korets sydmur et lavtsiddende "spedalskhedsvindue". Der har tidligere været spor af flere romanske vinduer, men kun et på nordsiden. Koret blev engang (uvist hvornår) forlænget mod øst, overvejende med mursten som byggemateriale hvorved korbuen forsvandt. Ved sidste ombygning af koret fik denne tresidet afslutning.

I senmiddelalderen blev skibets vestgavl tilføjet et tårn af munkesten i munkeskifte (er senere blevet skalmuret) med blændingsgavle mod øst og vest, samt et trappetårn ved nordsiden.
Det hvælvede underrum der nu er forhal, var åbent mod kirkeskibet ved en rundbuet arkade, før orgelpulpituret blev indbygget.

Kirkens største forandring skete i 1915, da kirkeskibet p.gr.a. den store menighed måtte udvides. På en almindelig søndag måtte 250 mennesker stå op, selv om kirken havde siddepladser til 300. Udvidelsen gav yderligere 400 siddepladser. For dette arbejde stod arkitekt Johs. Magdahl Nielsen.
Koret blev overhvælvet og fik sin tresidede afslutning med glasmalerier i vinduerne i 1917.
To korsarme blev tilføjet: en med pulpitur og forhal mod syd, og en dobbelt med to gavle mod nord. Udvendigt med hugne granitkvadre, indvendigt som et stort rum båret af svære, runde granitsøjler.
Ved samme ombygning blev et gammelt våbenhus ved syddøren fjernet.
Gustaf Jonsson, hvis grav ses til højre for kirkegårdens vestindgang, stod for tilhugningen af markstenene.

Præstedøren i den nordlige korsarms østside er interessant p.gr.a af tympanonen (døroverliggeren). Den er udhugget af et stykke bornholmsk granit og udsmykket med kristne symboler: et anker og to fisk.
Fisken er et hemmeligt kors som blev brugt af kristne i forfølgelsestiden i 200-tallet. Skriver man begyndelsesbogstaverne for: "Jesus Kristus, Guds søn, Frelseren" på græsk, for man bogstaverne I(eseoüs) CH(ristós), TH(eoú) (h)Y(iós), S(óter): ICHTYS, hvilket er det græske ord for "fisk". Ankerets korsform er understreget, og ifølge Hebræerbrevet VI, 19 symboliserer det håbet: "...og håbet har vi som et sjælens anker, der ligger både sikkert og fast...". At disse symboler blev anvendt over indgangen, siger dog ikke noget om tympanonens alder, da tværskibet jo først blev bygget i 1915. 

En ny større restaurering blev foretaget i 1961-62 ved arkitekt Søren Jensen. Kirken fik nyt gulv af Ølandsfliser, træværket blev renset, ny belysning blev ophængt og fjernvarme installeret. På trods af disse mange ombygninger, har kirken alligevel bevaret meget af sit gamle inventar.

På kirkegården findes en gravsten over herredsfoged Erik Petersen, som døde i 1631. Om Erik Petersen, som var birkefoged i Ganer, skriver Alfred Kaae i artiklen "Lundenæs Len" i Hardsyssel Årbog 1959, side 113:
"Erik Petersen kom ulykkeligt af dage en søndag aften i 1631. Han havde været ridende til Bølling, og efter gudstjenesten gik han med præsten hjem til en bid brød og et glas brændevin. Da han senere skulle ride hjem, sendte præsten sin karl med ham, for at sikre, at han kom godt hjem. Erik Petersens afslog dog at have følgeskab af karlen og vinkede ham væk og red alene. Han blev senere på aftenen fundet i en vandfyldt grøft, hvor han var druknet". (Red.: noget kan tyde på, at han fik mere end eet glas brændevin, når man læser denne historie).

samt en gravsten med teksten "Her ligger skroget af Christian Jensen, fhv. off. Liverpool". Denne sten kan ses, hvis man fra indgangen mod Vardevej går frem mod kirken, drejer til venstre ved 3. række, går frem til 3. grav på højre hånd.
Hvem denne Christian Jensen var, kan du læse mere om her ->.

Ved ombygningen i 1915 fandt man i skibets nordmur en indmuret skat i en lille bøgetræskiste: 7 guldfingerringe, 4 hængesmykker, heraf de to af guld, samt nogle medaljer og saksiske mønter fra 1539, 1547 og 1520 (Christian d. 1's tid) og en dansk to-mark fra 1604 samt en hvor årstallet ikke kunne læses. Tingene har sandsynligvis været gemt i forbindelse med svenskekrigene i 1657-60 og har tilhørt sognepræst Ivar Gregersen, Hemmet, som var præst i Skjern 1633-71, samt hans hustru. Bøgetræskisten og smykkerne opbevares i dag på Nationalmuseet.

Kirkens tag blev fornyet i 1984. De to tagdækkere lod deres initialer (KB og JB) støbe i en af blypladerne. I en anden lavede de en kopi af Djævlehovedet.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Skjern kirkes nordside.

Den tilmurede norddør.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Våbenhusdøren.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Den tilmurede syddør.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Præstedøren i nordlige korsarm.

Tagdækkernes initialer med djævlehovedkopien nedenunder.

Døbefont:

Under kummens øverste kant løber en profilstav og nederst en række runde bægerblade lige over foden. Fodstenen er tilhugget af en anden kampesten og er cirkelrund øverst, med ringstav foroven. Nederst er den firkantet og over hjørnerne er der skarpe knopper som forbinder den kvadratiske standflade med den runde bæreflade.
Døbefonte som denne kendes i hele Vestjylland fra Ribe og nordpå, men er særlig typiske oppe i Thy.

Den stod oprindeligt ved kirkens indgang, senere foran alteret inden den ved ombygningen i  1915 blev flyttet ned midt i kirken. Den fik sin nuværende plads foran koret i 1985.

Dåbskanden er skænket af sognets beboere.
Dåbsfadet er skænket af Skjern Sogns Kvinder til minde om befrielsen 1945.
Begge er af sølv og tegnet af arkitekt S. Fritz.

Fontens indelukke er dannet af rester af en herskabsstol fra 1642.

Altertavle:

Af gamle optegnelser fremgår, at Bloch-kopien kun midlertidigt blev indsat i midterfeltet, hvor der tidligere har været et nadverbillede.

De 3 mindre figurer øverst oppe symboliserer Håbet (ankeret og fuglen), retfærdigheden (skålvægten og sværdet) og troen (korset og bogen). Allerøverst ses Pelikanen og Fugl Føniks. Begge er symboler på Kristi død og opstandelse. På gesimsfremspringet er tavlens alder angivet med årstallet 1623.
Sidefelterne var oprindeligt udført med guld på blå bund, med et bæger i det ene og et kors i det andet felt.
I topfelterne var der billeder, der forestillede Kristus, der hudflettedes og Kristi korsfæstelse fra slutningen af det 18. århundrede. Ved restaureringen i 1915 indsattes træplader med de nuværende indskrifter.

Altertavlen.

Altertavlen, detalje.

Alterbord:

Det murede alterbord har forsidepanel fra ca. 1575 (C.A.Jensen, Snedkere og Billedsnidere),

De to alterstager er fra 1600-tallet.

Krucifiks:

Stort 1,5 mtr. højt sengotisk korbuekrucifiks, skåret i egetræ i slutningen af 1400-tallet ved den katolske tids afslutning i Danmark. Den kan være fremstillet lokalt. Er det tilfældet, så er den påvirket af den billedskærerstil der stammer fra Lübeck. Krucifikset er opsat i nordre sideskib.

Prædikestolen fra 1627.

Prædikestol, detalje.

Prædikestol, detalje.

Prædikestol:

Prædikestolen  fra 1627 er enestående og elegant udskåret, med korintiske prydbæltesøjler og arkadefelter med reliefskårne fremstillinger af Kristi liv fra Mariæ bebudelse til Kristi opstandelse.
Den bærer teksten: "ANNO 1627 LOD ERICK PEDERSON I GANER DENE PREDICKSTOL OPSETE PAA KIERKENS BEKAASTNING".

Over lydhimlen står der i hvert hjørne en lille buttet barneskikkelse - den ene holder en basun (et dommedagssymbol) den anden en palmegren (et sejrstegn). På nedhængene under lydhimlens forkanter er der en ørn, en løve, en hund og en abe. Arbejdet bærer præg af østjysk billedskærerarbejde. Der står: "Raab høyt, spar ikke; Opløfft din Røst som en basune og kundgiør mit folck deris offuertredelse og iacobs huss deris Synder. Esai 58".
Felterne illustrerer hovedscenerne i Ny Testamente.

Nedenunder er de 4 evangelister afbilledet. Over felterne står: "O! at du vilde merke mine bud! saa skulde din Fred bliifue ligesom en Vandflod, og din Retviished ligesom Havsens Bølger. Esai 48".

Det smukke opgangspanel er med sine oprindelige farver og malede ornamenter, et af de fineste værker af sin art og stil i Danmark. Øverst står der: "Kende dig Selff" på græsk, latin og dansk. Nederst står der: "Hjelp Mig, Guds Søn".

Billedskæreren har til motiverne kunnet låne hos sin tids berømteste nederlandske kunstnere, såsom: Frans Floris, Hendrick Goltzius og Marten de Vos. Således har en serie stik efter Floris tjent som forlæg for små udskårne fremstillinger af menneskets sanser under prædikestolens himmel. Man ser her bl.a. lugtesansen fremstillet som en hund, der snuser til en blomstervase, og smagssansen som en abe, der sidder og spiser en frugt.

Om billedskærermesteren selv ved man ikke noget sikkert. Men der er næppe tvivl om, at han har været elev af den kongelige billedhugger Claus Lauritzen i Kolding, der døde 1630. Prædikestolen i Skjern virker som en ung mands forsøg på at overgå sig selv. Ingen anden prædikestol kendes tilsvarende, men udførelsen af billedskærerarbejdet kan bl.a. genkendes på de lidt senere altertavler i Hee og Gudum.

Lydhimlen.

Prædikestol, detalje.

Pulpitur:

Pulpituret ved skibets vestside er fra 1640-50 og har nogle apostelmalerier fra omkring 1630 i otte fyldninger. Ved en istandsættelse i 1942 blev disse forøget med fem nye.
Under billedfelterne er apostlenes navne anført på latin:
Bartholomeus, Petrus, Andreas, Jacobus Maior, Johannes, Jesus Salvator Mundi (Jesus Verdens Frelser), Matheus, Jacobus Minor, Simon, Judas Thadeus, Matthias og Thomas.
Disse navne er skrevet på latin (gammelt dansk), hvorfor det kan virke besynderligt, at man nedenunder billederne har skrevet trosbekendelsen på moderne dansk, dog med gotiske bogstaver.

Stolegavle:

På tre af skibets renæssancegavle er skåret årstallet 1633.

På herskabsstolene med gavle fra 1642, ses Christian d. IV's navnetræk. Dette skyldes at han ejede gården Lundenæs der ligger i den østlige del af det gamle Skjern sogn. RFP er en forkortelse for kongens valgsprog: Regnum Firmat Pietas (Fromhed Styrker Riget).

Orgel:

Orglets placering var fra 1915 til 1940 over syddøren, hvorefter det blev flyttet til pulpituret over vestdøren. Er senere flyttet til den nordlige korsarm hvor vi finder det idag.

I 1978 arvede Skjern kommune iflg. Skjern årbogen 1979, 1 mill. kroner efter Jens Chr. Hansen, Rækker Møllegård. Pengene skulle anvendes til et nyt orgel i Skjern Kirke.

Skjern Kirkes har gennem tiderne haft tre orgler, som henholdsvis er installerede i 1883, 1940 og 1989.

Kirkeskib:

Det ophængte kirkeskib, fuldriggeren "Immanuel", er fra 1915.
Skibet er komplet udstyret med tre master, hver med fem ræer, tovværk, redningsbåde og signalflag.

Skibet er udført af farver Hans Jørgen Delfs og blev ophængt under udvidelsen i 1915 med sin last: en flaske med en skrivelse, der fortæller hvornår og af hvem den er skænket til kirken.

Jesu fødsel.

Jesu dåb.

Glasmalerier:

I koret er udført af Axel Hou i 1917. Glasmalerierne viser: Jesu fødsel, Jesu dåb, korsfæstelsen og opstandelsen.

Under Jesu fødsel er afbilledet Mathæus' symbol: En engel eller et menneske, fordi evangeliet begynder med et slægtsregister.

Under Jesu dåb finder vi Markus' symbol: Løven, fordi det hos ham hedder at "Jesus var blandt dyrene".

Under korsfæstelsen ses Lukas' symbol: Oksen (datidens offerdyr) fordi evangeliet straks fører os ud i templet.

Under opstandelsen ses afbilledet Johannes' symbol: Ørnen, på grund af hans ørneflugt.

Korsfæstelsen.

Genopstandelsen.

Klokkespil:

I tårnet sidder to klokker fra 1841 og 1928, samt et klokkespil opsat i 1948, skænket af tømrermester A.G. Alsiger.

© Foto: H.Pilgaard, Skjern.
Sølvkrucifikset.

Tårnuret på kirkens sydside.

Andet:

Sølvkrucifikset fra 1915 er skænket af Københavnske menigheder, som en tak for trofast hjælp fra Skjern til Københavns kirkesag..

I sideskibet en series pastorum samt en mindetavle over 107 pestdøde i året 1603.

I skibets tværgang er opstillet nogle paneler med sengotisk foldeværk, vistnok fra 1550'erne.

Kirkens tårnur blev opsat i 1939 og året efter udvidet med endnu to skiver. Indskrevet med givernes navne, samt teksten "Tiden iler!".
Uret er udført af fabrikant Kjeldsen Nielsen, Løkken.

En lille sjov historie var at læse i 1903:
"Skjern, 7.december:
Det er næsten blevet en modesag, at kirkegængerne i Skjern Sogn tager deres hunde med til gudstjenesten. Dette uvæsen burde afskaffes, nærmest af hensyn til andagten - særlig som i går, da en hund snusede præsten om benene, mens han forettede altergangen. Fire hunde kunne tælles i kirken."
Kilde: "Af Skjern Haandværker- og Industriforenings 100 aarige Historie".

Skjern kirkes indre renoveres i 2. halvår 2011.

Tak til Henning Pilgaard, Præstegårdsvej 61, 6900 Skjern, for tilladelsen til at anvende hans billedserie fra Skjern kirke. 

Kilder:
"Trap Danmark", bind IX, 5. udgave.
"Skjern Årbogen",
"Skjern kirke", udgivet af Skjern Menighedsråd.
"Udvidelsen og restaureringen af Skjern Kirke" ved Skjern Menighedsråd, 1940.
"Skjern kirke", af Irene S. Hansen, 1974.
"Danmarks Kirker XVIII, Ringkøbing Amt, bind 1". (Kirkerne i Struer og Skjern), Nationalmuseet.
www.danmarkskirker.dk.