Skjernguidendk

Hanning kirke - set fra sydvest.

Hanning kirke - set fra nordøst.

Hanning kirke - "by-night".

Hanning kirke - "by-night".

Det oprindelige kor og skib med flere små, rundbuede vinduer i de høje kvaderstensmure synes næsten helt bevaret, hvis ikke det ikke var fordi en række krumhugne kvadre i korets østre gavl røber, at der tidligere har været en apsis.

I forbindelse med en tidligere restaurering fandt man, at skibet engang er blevet forlænget. Det ses tydeligt ca. 3 mtr. øst for tårnet inde i kirken.

De ældste døre er også bevarede: syddøren er endnu i funktion med indgang gennem våbenhuset. Norddøren er tilmuret.

I korets sydmur sidder en nu tilmuret præstedør, over hvilken der er indsat en runesten "V..., Tues søn rejste denne sten over sin moder Gyde" (DRun. 86). Andre kilder tolker runeteksten som: "Torkel de raske, Toves søn, rejste denne sten efter sin moder Gyde".

Hele den romanske del af kirken hviler på dobbeltsokkel med rundstav og skråkant. Et rundbuet vindue i koret, samt på to i skibets nordside er bevaret fra den ældste tid og alle anvendes endnu.

I den sene middelalder fik kirken et tårn delvist opført af kvadre, der menes at stamme fra den nedbrudte "Findorp kirke" (Finderup). Dette tårn blev senere igen revet ned til skibets gesimshøjde. Et nyt tårn blev bygget i 1939 ved arkitekt Kr. Jensen.

Den store restaurering i 1939 omfattede bl.a.:
tårnet blev genopført,
hovedindgangen blev flytte til vestgavlen i tårnet,
nyt gulv med munkesten i kor midtergang og tårnrum, resten bræddegulv,
stolene fik nye gavle og udtrækssæder,
nyt knæfald i koret,
prædikestol, altertavle og krucifiks blev restaurerret under Nationalmuseet,
nyt orgel, bygget af Markussen og Søn, Åbenrå,
elektrisk varmeanlæg installeret,
hele kirken blev nymalet, klokken istandsat på jernstøberi i Brønderslev med ny knebel, bom og kuglelejer.

I årene 1984-1987 blev kirken restaureret både ud- og indvendigt:
Udvendigt fik kor og skib fik nyt blytag, Det gamle våbenhustag blev ændret til vingeteglsten. Cementfugningen blev omfuget. En del af korpartiet blev understøbt p.gr.a. den vandholdige undergrund. Urskiven på tårnet istandsat.
Indvendigt blev væggene nykalkede, nyt gulv af ludbehandlet fyrretræ under stolestaderne og bag knæfaldet. Altertavle og prædikestol istandsat og konserveret.
Orgelpulpituret blev bygget, fontehimlen over døbefonten istandsat og ophængt. Messingarmaturer istandsat og oppudset.

Våbenhuset ved syddøren er bygget af munkesten og stammer formentlig fra senmiddelalderen, men er uden egentlige kendetegn. Dette våbenhus anvendes i dag som dåbs- og præsteværelse.

Indvendigt, hvor kor og skib har bjælkeloft, er den romanske korbue med kragsten bevaret. Tårnrummet er derimod overhvælvet og har tidligere været indrettet til gravkapel for kirkeejerne.

Tilmuret præstedør med runesten lige over.

Tilmuret norddør.

Gammel runesten i sydvæggen.

Korbue med kragsten.

Døbefont:

Romansk granitdøbefont med udhugne hjørnehoveder og det fra Randersegnen kendte sløjfeornament på foden (Mackeprang D. 20f.).

Over døbefonten hænger en flot fontehimmel fra begyndelsen af 1600-tallet. Denne blev istandsat ved en restaurering i 1987.

Altertavle:

På det murede alterbord står en renæssancetavle fra omk. 1620, opdelt i stokværk, storstykket tredelt ved toskanske søjler og med sidevinger i begge stokværker.

Tavlen blev stafferet i 1752, og fra den tid stammer formodentlig midtfeltets nadverbillede og sidefelternes Moses og Kristusmalerier, samt topfeltets Golgathabillede.

Alterbord:

Muret alterbord. Under restaureringen i 1939, fandt man i en lille fordybning (relikviegemme) en lille blykapsel. Denne blev undersøgt af Nationalmuseet, som dog ikke kunne oplyse andet, end at den indeholdt en lille tøjstump. Efter returneringen af blykapslen til kirken, blev denne igen anbragt på sin plads i alteret.

Alterstager skænket 1624 af Matz Iosten.

Krucifiks:

Et lille fintformet trækrucifiks fra senmiddelalderen hænger på skibets nordvæg.

Prædikestol:

Den rigt udskårne prædikestol med samtidig himmel, er i renæssancestil fra omk. år 1600 og smykkes af hermer, arkadefelter med afbildninger af de 4 evangelister: S.MATHEVS, S.MARCVS, S. LVCAS og S. JOHANNES, samt ornamentik i beslagværk.

På lydhimlen finder man indskriften: "1625 lod Math. Justsen i Langtind gjøre denne prædikestol og opsætte på kirkens bekostning".

Pulpitur med orgel:

Pulpitur med orgel i skibets vestende. Opgang fra tårnet.

Orglet med 5 stemmer er fra 1939 og bygget af Markussen og Søn, Åbenrå.
Det blev flyttet op på pulpituret i forbindelse med restaureringen i 1984-87.

Stolegavle:

Et par stolegavle med foldeværksmønstre har skåret årstallet 1583 og navnet Marine Iostis.

Andet panelværk med foldeværk ligger på loftet.

Kirkeskib:

"Stjernen" ophængt i 1961 til kirkens udsmykning, og til minde om Ingeborg og Spangsberg Sørensen, Hanning Kirkegård.

 I skibet er indlagt en seddel med følgende ordlyd:
"Jeg er en ganske almindelig skude ag liden størrelse. Jeg blev bygget vinteren 1961 på Fur af en ganske almindelig mand ved navn Ejner Østergaard, og jeg fik navnet "Stjernen" og blev ophængt i Hanning kirke. Jeg vil minde slægterne om, at livet er som en farlig sejlads. Jeg vil minde om, at i Herrens forgårde er den trygge havn".

Klokkespil:

I tårnet hænger en senmiddelalderlig indskriftløs klokke (Uldall. 8).

Andet:

Series pastorum hænger på skibets nordvæg.

I våbenhuset er opsat en gammel mindesten, 1,6 x 0,9 mtr. med indskriften:
"Herunder hviler udi Herren ærlig og fornemme mand Peder Pedersen Møller som bode og døde i Hanning Hedegaard 17 Dend hans alders aar - saa og hans kære hustru ærlig og Gud elskende matrone nu salig Maren Tygesdatter Wium som Herren hensov 17 i hendes alders aar - og levede de tilsammen udi fornøjelig ægteskab - Gud giver dem med alle sine udvalgte en glædelig og ærefuld opstandelse".

I 1971 blev opsat et tårnur på Hanning kirkes tårn. Uret er en gave fra rentier Niels Nielsen, De gamles hjem, Hanning. Uret blev leveret af tårnurfabrikant Henry K. Nielsen Løkken.

D. 26. september 1945, på Kong Christian d. X's fødselsdag, plantede  graver Morten L. Mortensen (Morten Kusk) ved solopringning et egetræ ("Kongeegen") på Hanning kirkegård, midt på det stykke på kirkens nordside, hvor Finderup begravelserne tidligere blev foretaget. Egetræet blev plantet til minde om Danmarks og kongens sag, samt med det formål en skønne dag, at skærme kirken mod "nordenvindens sus". 

Kilder:
Trap Danmark, bind IX, 5.udg.
"Kirkerne i Skjern Provsti", udgivet af Skjern Provsti.
Johannes og Svend Dalgaard. "Hanning-bogen". Side 28-42. Udgivet 1989