Skjernguidendk

Borris kirke sydside

Alterbord og -tavle

Kragsten i korbuen.

Mindestenen for C.J.L.Krarup.

Gulvet har sin egen historie: under det nuværende gulv, har der været rester af 3 eller 4 forskellige belægninger, nemlig brolægning eller stenpikning, stampet ler, sand og teglstensfliser med grøn og brun glasur. Disse fliser har dog sikkert ikke dækket hele gulvet, men har nok primært været anvendt i midtergangen.
Gulvet må engang have været meget dybtliggende, da en gammel præsteindberetning fortæller om, at der i 1641 blev kørt 33 læs sand ind, for at få gulvet hævet. Senere blev lagt stengulv og ved en stor restaurering omkring 1920, blev gulvet hævet til det nuværende niveau.

Begge de rundbuede portaler med skråkantede kragsten fra den romanske tid er bevarede.
Norddøren (kvindedøren) har længe været tilmuret, men er senere blevet genåbnet ved en restaurering omk. 1915, og anvendes i dag kun i forbindelse med begravelser. Syddøren har altid har været i brug.

Korbuen med kragsten, der er tilhugget for lange til murtykkelsen, er også bevaret.

Også fem romanske vinduer mod nord, tre i skibet og to i koret er bevarede og alle stadig i funktion, men noget udvidet i lysningen.

Kirken er gentagne gange istandsat. Et årstal 1632 i ankre udvendigt på skibets sydmur må hentyde hertil. Endvidere er kirken restaureret i 1921 ved arkitekt Søren Lemche og 1954 ved arkitekt Rud. Gram.

På kirkens loft ses endnu betydelige rester af den romanske tagstol.

Det meget høje tårn, hvis spir vokser op bag fire spidsgavle af den såkaldte tørninglenske type og som er almindelig i egnen omkring Ribe, er også sengotisk. Tårnet er ikke bygget på skråkantsokkel, men direkte på flade syldsten  mod vest (på soklens vestside er dog anvendt skråkantsokkel).
Måske havde man ikke på tidspunktet for opførelsen en stenhugger der magtede opgaven at tilhugge granitkvadrene, da det nu var blevet almindeligt at anvende teglsten i stedet.
Tårnet har i øvrigt et "fællesskab" med "Det skæve tårn i Pisa": i det lodrette plan hælder tårnet ca. 75cm. mod både syd og vest.
Teglstenene til tårnet blev sejlet fra Ribe til Ringkøbing, og derfra med heste- eller studeforspand transporteret til Borris.

Det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet med rundbuet arkade. Den øvrige kirke har bjælkelofter.

Senere i middelalderen er bygget et våbenhus foran syddøren (mandedøren) af munkesten i munkeskifte med rundbuet arkadeblænding i sydgavlen, og faste murede bænke i det indre. Bænkene er opbygget ved brug af såkaldte "stræbepiller".
Disse siddepladser har formodentlig været anvendt af de medlemmer af menigheden, der ville skrifte for præsten inden de gik ind i kirken. Også "kirkegangskonerne" (de koner/mødre der efter gammel skik skulle "indledes" i kirken efter en fødsel) har sikkert anvendt siddepladserne, mens de ventede.
Våbenhuset bærer da også dialektnavnet "skrøwts", der betyder skriftehus, hvilket understreger brugen af huset til at skrifte for præsten.
Våbenhuset har muligvis også været anvendt til degnens undervisning af sognets unge i "katekismus".
I 1701 indførtes "militsen". Man holdt øvelser foran kirkegårdsporten, og i pauserne stillede man våbnene i kirkens våbenhus, hvilket med tiden kan have ført til, at navnet våbenhus vandt indpas i stedet for det gamle "skrøwts".

Når en præsteindberetning fra 1638 melder, at der engang på et panel fandtes en indskrift om opførelse i 1510, tænktes der næppe på bygningen, men nok snarere på korets nyindretning med inventar, hvoraf de nuværende præste- og degnestole synes at være rester med smukke, sengotiske fiale-gavle.

På kirkegården ses et gravsted med empiremindesmærke i sandsten med bikube og vase af marmor for amtssprovst Christian Johan Lodberg Krarup, d.1820 og hans hustru.
C.J.L.Krarup oprettede i 1806 i Borris det første seminarium i Jylland og han var forstander for det til sin død i 1820. Til seminariet knyttede han et skolebogtrykkeri i 1815 og der blev også givet landbrugsundervisning på stedet. Seminariet blev ophævet i 1826.

En lav gravhøj sydlig på kirkegården er iflg. traditionen kastet over pestdøde i 1603.

Døbefont:

Romansk døbefont af rød granit med kubisk formet og rillet (kannelleret) kumme (Mackeprang.D.339).
Udsk. fontehimmel med malet årstal 1623, restaureret 1953.

Fonten stod oprindeligt ved indgangen nede i skibet. Placeringen her var en påmindelse om, at kun gennem dåben var der adgang til optagelse i menigheden.

Tidligere dyppede man børnene helt ned i kummen ved dåben, derfor er de gamle døbefonte så store. Vandet kunne sikkert stå i kummen i flere uger uden at blive udskiftet, hvorfor man havde et tårnformet fontlåg til at dække over kummen. Dette fontlåg ligger idag på kirkens loft. Iflg. kirkereregnskaberne blev dette låg stafferet i året 1623.

Dåbsfad og kande er fra 1942. Begge udført af kunstsmed Knud Eibye, Odense,

Altertavle:

Stort og rigt udskåret altertavle fra omk. 1625 i to stokværk med vinger og topstykke.

Storstykket er tredelt ved korintiske prydbæltesøjler med ældre malerier: nadveren i midtfeltet og dyreskikkelser i sidefelterne, mens det todelte øverste stokværk indeholder korsfæstelsen og opstandelsen og topstykket himmelfarten.

Motiverne i det centrale felt stammer fra 1948, hvor kirkemaleren Ejnar V. Jensen fra Køge lod sig inspirere af sin hjemegns kirker: Hellested og Magleby kirker på Stevns.

Alterbord:

Alterbordet er muret af kvadre og munkesten med to helgengrave i pladen.

Alterbordspanel fra omk. 1600.

Barokke alterstager uden indskrift.

Krucifiks:

Krucifikset har tidligere siddet i korbuen, støttet af en buet bæreplanke. Den buede bæreplanke med udskårne dragehoveder hænger nu på orgelpulpituret.

Prædikestol:

Prædikestolen med opgangfelter som i Stauning kirke samt sidevinger, har malet årstallet 1603-04.
Selve stolen har korintiske hjørnesøjler med akantusprydbælter og i arkadefelterne reliefskårne profeter og reformatorer: Luther og Melanchton, samt i postamentfelterne evangelister og gammeltestamentlige scener. Om billederne af Luther og Melanchton siger præsteembedets Liber daticus: "Billederne er sande karrikaturer, og det er uforsvarligt at lade dem forestille disse to hæderlige mænd".

På prædikestolen er også anbragt et par udskårne figurer, der hører andetsteds hjemme: en middelalderlig engel og et sengotisk dragehoved på bagbeklædningen, noget mindre end de der kendes fra krucifikset.

Rigt udskåret barokhimmel fra midten af 1600-tallet. Motiverne menes at skulle forestille "vandringen mod Golgatha".

Pulpitur med orgel:

I felterne er malet de tolv apostle med Salvator - Frelseren - i midten, udført 1654 af malerne Jacob von Molengraff (kalder sig også: Jacob van Molengracht) og Jacob Bartholomesen, begge med borgerskab i Ribe, henholdsvis 1618 og 1624.

Stolegavle:

I skibet findes mange gamle stolegavle. De øverste mod syd har skåret årstallet 1641.

Orgel:

Orgelet er fra 1978, med ti stemmer. Leveret af Troels Krohn og Søn. 

Kirkeskib:

Er skænket som en gave fra Tekstilfabrikant Eli Jepsen, Herning.

En Kommandørkaptajn Poul Löwenörn tiltrådte i 1796 en stilling som overlods i farvandsvæsenet. Om det er denne person som kirkeskibet "Löwenörn" er opkaldt efter, vides desværre ikke.
(Du kan læse mere om Poul Löwenörn på denne side).

Glasmalerier:

I korets sydvinduer indsat korsornamenteret glas. 

Klokkespil:

I tårnet en indskriftløs klokke af tidlig gotisk form (Uldall.11) med navnet Sct. Hans.
Klokkens form afslører, at den er meget gammel. Den menes at stamme fra tiden mellem 1200 og 1250. Dens dimensioner er 86 cm. høj og 63 cm. i diameter. 

"Maria med barnet".

Mindetavlen for de faldne i 1864.

Mindetavle for Johannes Jensen.

Andet:

Figuren kunne engang bevæge højre arm ved hjælp af et snoretræk. Hvilket indtryk det ikke må have gjort på helgentilbederne i sin tid, i den dengang mørke og kælderagtige kirke.

Madonnaen blev istandsat i 1908.

I koret ses henholdsvis Præste- og degnestol. Begge er udsmykkede med træskærerarbejder i sengotisk stil. Begge stoles oprindelige snitværk blev ved en istandsættelse rekonstrueret i 1919.

I begge stole findes et stort antal bogstaver, årstal og et enkelt navn skåret i bordpladerne. I præstens stol er der også skåret navne. To af disse kan tyde på at være af den kendte Hvideslægt der nedstammer fra biskop Absalons slægt. Et af navnene er forsynet med årstallet 1545.

Series pastorum, malet på en gammel låge fra stoleværket med skåret årstal 1641.

På skibets sydvæg ses en mindetavle for faldne i krigen 1864 (Niels Pedersen af Vendelbo, d.13.03.1864, Jens Rahbæk af Nørregaard og Niels R.Sørensen af Tarp, begge to sidste d. 18.04.1864).

Tavlen er opsat i 1877.

På skibets sydvæg en indmuret mindetavle for politibetjent Johannes Jensen, f .i Debelmose 1918, død i Neuengamme i 1945.

Engang havde kirken kalkmalerier i korbuen og på kirkens nordvæg. Disse var afdækkede i 1904, men billederne som forestillede stiliserende planter, blev ikke anset for bevaringsværdige og er derfor igen blevet overmalet.

Nyt tårnur, skænket 1938 af Rentier Anders Kastberg og hustru, Skjern. De boede indtil 1929 i Debelmose i Borris. Dette ægtepar skænkede også kirken de to store lysekroner der hænger i kirkerummet.

Præstestolen.

Præstestolens bordplade.

Kilder:
Trap Danmark, bind IX, 5. udgave.
Kirkerne i Skjern Provsti, udgivet af Skjern Provsti.