Søndergade 14, 6900 Skjern.

Iflg.
BBR opført 1904.
(Dette stemmer meget godt overens med billederne
af roeskærerfabrikken Vulkan, der ifølge mine oplysninger brændte i
1901.
På billederne fra branden, kan denne bygning ikke ses, mens den ses på
andre billeder af roeskærerfabrikken der må være blevet genopført efter
branden.)
En Jens Jespersen skal tidligere have drevet savværk i ejendommen.
Det var også en af Jens Jespersens slægtninge der havde Maskinfabrikken
Vulkan (roeskærere) der lå lige på det andet hjørne af Mellemgade og
Søndergade, hvor der nu ligger ældreboliger. Vulkan var den første
maskinfabrik i Danmark der fik patenteret en automatisk roeskærer.
(Kilde: Christopher Jespersen)
Bag ved huset ligger den tilhørende garage som sandsynligvis er opført på omtrent samme tid som huset. Jeg har ladet mig fortælle, at dette var Skjerns første "brandstation". I hvert fald skal Skjerns brandsprøjte have haft garage her.
Februar 2009 modtog jeg en email, hvori Lis Skjernaa Jakobsen (der er efterkommer efter Jens Jespersen der ejede det gamle savværk) bl.a skriver.:
’Kære Keld Vinther. Hvor fantastisk at finde billederne af Maskinfabrikken Vulkans brand – det skete iflg. mine oplysninger 5. maj 1901. Andreas Jacobsen var min farfader og Jens Jespersen min oldefader. Jeg har aldrig set billederne far branden. Venlig hilsen Lis Skjernaa Jacobsen."