Langagervej 25a, 6900 Skjern.
Da tværbanen åbnede i 1881, købte møller Peder Chr. Pedersen i Albæk, et
stort stykke jord overfor den nye jernbanestation. Året efter flyttede han sin
vindmølle fra Albæk ind til Skjern. Møllen blev 35 år senere, i 1917,
flyttet til Langagervej da bymidten udviklede sig, husene blev bygget i to
etager og gav for meget læ for vindmøllen, der bl.a. under 1. verdenskrig
producerede elektricitet ved hjælp af en dynamo. Efter krigen blev møllen igen
anvendt til kornmølle.
I dag ejes Skjern Vindmølle af Bevaringsforeningen, der igen har overdraget
brugsretten til Skjern-Egvad Museum, der også hjælper med vedligehold af
møllen.
Se også Skjern-Egvad museums side om Skjern Vindmølle