| Til Forsiden | Om Skjernguiden.dk | Links | Brug af billeder | Kontakt Webmaster | |
Bredgade 77, 6900 Skjern.
Det fredede DSB-vandtårn kan på sin vis opfattes som en slags "dåbsattest" for stationsbyen Skjern.
Tårnet markerer at DSB i 1870'erne ønskede
at anlægge en en jernbanestation i Skjern. Stationen blev bygget i 1875, lige ud for hvor Østergade (dengang:
"Skjern Stationsvej") ender i dag.
Kun seks år senere, i 1881, blev en ny og
større station bygget hvor den ligger den dag i dag.
I 1980 var Skjern Byråds
daværende borgmester temmelig vred, da han i et budgetmøde gav
museumsinspektør Kim Clausen en opsang af dimensioner, fordi han på museets
vegne havde forsøgt "at sabotere" byrådets planer om at nedrive det
gamle vandtårn for i stedet at lade opføre en stor forretningsejendom på
grunden. Man havde fra forskellig side forgæves forsøgt at få projektet
udskudt, indtil man havde fået undersøgt om vandtårnet var fredningsværdigt.
Heldigvis for Skjern, lykkedes det at få fredet det gamle vandtårn, som derfor
stadig kan ses i bybilledet og som minder os om byens oprindelse.