
Skjern (omk. 1330 "Skyerne") giver navn til, og er beliggende tæt ved deltaet af Danmarks vandrigeste å: Skjern Å.
Skjern Å symboliseres i byvåbnet ved den sølvfarvede bølgende linie i midten. Sølvfarven begrundes i den oprindelige forståelse af ordet "Skjern", som er en omskrivning af et gammelt dansk ord "skær", der betyder noget der er "klar, ren".
Nøglen i guld symboliserer købstadsrettighederne. I tidligere tiders bysamfund i Danmark, blev købstadens byporte lukket for natten og nøglen blev opbevaret hos borgmesteren. Indtil for få år siden, blev Skjern betragtet som et af de mest religiøse steder i Danmark, og var kendt for at have mødesteder for ikke mindre end 4 forskellige protestantiske kirkelige trossamfund. Korset eller krydset i enden af nøglen symboliserer og henviser til dette.
Stjernen, i bunden, også i guldfarve, symboliserer, at den nærliggende landsby Bølling (der har givet navn til Bølling Herred) var et tingsted for omkring 500 år siden. Stjernen - sandsynligvis et symbol for den piggede morgenstjerne - er kendt fra herredets segl siden 1584.
Den blå baggrund er en tradition indenfor heraldikken, hvor farverne guld og
sølv altid skal stå på blå bund.
(Kilde: International
Civic Heraldy. Du kommer direkte til deres side om alle Danmarks
byvåben her.)
Videre til "Det første Skjern" ->