SkjernguidenTil startsidendk

Skjernguiden.dk - forside

N. K. Kristoffersen

P9041204.jpg (54831 byte)

 

danmarksgade01.JPG (35382 byte)
N.K.Kristoffersens sønner Jens og Henry.

Motorsagkyndig og klejnsmed Kristoffersen (1867-1935) havde en lille virksomhed med sliberi og instrumentmageri på Danmarksgade.

Der findes en lille pudsig historie om N.K.Kristoffersen:

Han var i sin tid Ringkjøbing Amts eneste motorsagkyndige og som sådan var det ham man skulle aflægge køreprøven for. Der er dog den. lille krølle på historien, at han ikke selv havde noget kørekort - der var ingen andre, som han selv kunne aflægge køreprøve for...

Jeg har modtaget denne lille sjove historie om Kristoffersens virke som motorsagkyndig i Skjern:
"Kære Keld. Jeg faldt på Skjernguiden over historien om motorsagkyndig Kristoffersen og kom til at tænke på min svigerfar Sigurd Jacobsens beretning om køreprøven. Den foregik selvfølgelig i egen bil, og han blev bedt om at køre ud ad en af vejene. På et tidspunkt bad Kristoffersen ham om at standse, han stod ud, og svigerfar skulle så køre en bestemt strækning og vende tilbage. Kristoffersen havde i mellemtiden gemt sig i grøften, og på et passende tidspunkt smed han sin stok ud på vejen. Hvis det lykkedes ”eleven” at standse vognen uden at køre stokken over, var køreprøven bestået.
Venlig hilsen 
Lis Skjernaa Jacobsen"

Efter hans død, fortsatte sønnerne Jens og Henry Kristoffersen virksomheden i Danmarksgade. Sønnerne ses på Det gamle billede til venstre herfor.

Copyright © 2004. Skjernguiden.dk
Alle rettigheder forbeholdes.