Gustaf Jonsson

Gustaf Jonsson(?) ved genforeningsstenen.

Gustaf Jonssons gravsten (til højre).

Stenhugger Gustaf Jonsson (1843-1930) var af svensk afstamning og i en alder af 70-72 år tilhuggede han ved håndkraft med datidens værktøjer, mange af de marksten (kvadre), der blev anvendt til Skjern kirkes store ombygning i 1915.

P. Ingolf Christensen skriver om ham i bogen "Skjern kirke 1915-1940":

"Gustav Jonsson var endnu en gammel Kæmpe, hvidhaaret, med graat Skæg og mægtige Øjenbryn, da han, skønt kroget af mange Aars haardt Arbejde, gav sig i kast med det store Arbejde at tilhugge alle de Marksten, som Sognets Bønder kom kørende med, og som skulde danne den ydre Mur af firkantede og plane Sten i Skjern Kirkes tre tilbygninger.
Han var dengang 70 Aar gammel, men med syngende accent sagde gamle Gustav: "Det kan jeg vel naa endnu" og i ca. 2 Aar hamrede han saa løs paa de haarde Sten.
Fra Morgen tidlig til sildig Kvæld svang han de tunge Hamre, brugte den slidte Tommestok og prøvede Stenenes Hjørner med Vinklen. Sveden sprang ud under Kabussen, og af og til maatte han med sit blaastribede Skjorteærme stryge Sveddraaberne væk, for selv om Øjenbrynene var svære, kunde det dog hænde, at de ikke skærmede Øjnene for den stærke Sved, og det var kun Enstavelsesord, der kunde lokkes af Gustav, naar Arbejdet først var i gang; de var som passet ind mellem Hammerens Slag. Det var de gamle Former for Hamre, der ved Gustavs Haand gav de mange Marksten Middelalderens Karakter, og selv om Stenene i Skjern Kirke ikke alle har siddet lige længe i Kirkemuren, er det faa Mennesker, der kan se Forskel paa Stenene, takket være Gustavs Hugning og det gode Materiale. Hele Granitklædningen i Skjern Kirkes Mure er blevet til paa samme Maade, og Gustav kunde for sin del - som Stenhuggerne i Middelalderen af og til gjorde det - have sat sit Mærke paa en af Stenene. Endnu kan det gøres."

Gustaf har også tilbage i 1890erne tilhugget de fire gamle vinduers buer i sydsiden.

Han kunne dog ikke selv klare hele den daglige tilhugning af de mange sten til kirkens udvidelse i 1915 alene, hvorfor man antog to stenhuggere fra et københavnsk stenhuggerfirma, som bl.a. tilhuggede buerne over dørene og de store tympanoner (døroverliggere). Gustaf kiggede noget til deres dengang mere moderne værktøjer og forsøgte sig vel også med disse, men vendte hurtigt tilbage til sine egne mejsler og tunge hamre.

Daværende kirkeminister Poulsen udtalte ved kirkens indvielse: "Denne gamle stenhugger har sat sig et varigt minde." Og man må jo medgive, at så længe Skjern kirkes mure står, vil de tale deres tavse sprog om den gamle stenhugger Gustav Jonsson, der i en alder af 86 år døde i 1930, og som stedtes til hvile lige inden for det vestlige kirkegårdsdige.

Muligvis var det også ham der huggede teksten i Genforeningsstenen, der opstilledes på det lille torv midt i byen i 1921.