| Til Forsiden | Om Skjernguiden.dk | Links | Brug af billeder | Kontakt Webmaster | |
Ganerkærvej og Ånumvej, 6900 Skjern.
|
|
På kongeligt bud af Christain d. V, udførte astrologen og matematikeren Ole
Rømer, fra år 1681 til 1688 den store landopmåling, og den første matrikel
for hele landet, hartkornsansættelse, indførelse af ens mål og vægt,
forbedring af befordringsvæsenet og ikke mindst anbringelse af milepæle langs
de dengang vigtigste hovedfærdselsårer. Over en strækning af en mil, opstilledes 4 stenmilepæle: en for hver
kvarte mil. Ofte opstilledes pælene på en lille høj, for at de lettere skulle kunne ses i terrænet. Størrelsen på højene varierede meget, fra ½ til et par meter i højden. Trekvart-milepælen
på Ganerkærvej er opstillet på den gamle
studedrivervej der havde udgang i Thy/Ringkøbing og
fortsatte ned over Skjern Å videre mod Ribe og Hamborg. Iflg. Ejvind Draiby, der skriver om Ole Rømers milepæle i Hardsyssel Årbog 1980, anden række, bind 14, står der også en række milepæle på hedevejen over Borris skydeterræn, fra Borris til Hoven. Disse kan man evt. køre en tur ud at kigge på, de dage der ikke skydes i terrænet, og hvor man kan få udstedt en køretilladelse på kontoret i Borrislejren. Iflg.
H.P.Jensen i bogen "Dejbjerg", udg. 1966, side 21, står
i Ganer opstillet en 3-milepæl, som angiver 3 mil fra Ringkøbing. |
Man finder også en lang række milepæle (6 stk. iflg. Ringkøbing Amts Arealinformation) på Ånumvej mellem Skjern og Borris. Se nogle af disse nedenfor.