Annoncørlink: Besøg Faster Andelskasse

SkjernguidenTil startsidendk

  Til Forsiden Om Skjernguiden.dk Links Brug af billeder Kontakt Webmaster

Hundrede meter sten

Vardevej 57, Skjern.

På Vardevej i Skjern - og tidligere også på Bredgades nordlige del (se nedenfor) - har den tidliger Skjern kommune venligt bevaret to gamle 100 meter vejsten.

Torben Egebjerg, Ringkøbing-Skjern Museum skriver om denne sten:
"Jeg vil tro, at 6-tallet på den sten, du omtaler, angiver "600 m", dvs. at den har stået 600 m efter en kilometersten, der altid var noget større i udførelsen. Der stod vistnok metersten for hver 200 m, sådan at der mellem to km-sten stod metersten for 200, 400, 600 og 800 mtr".

Jeg har nu forsøgt at finde ud af, hvorfra 600 meter vejsten på Vardevej kan være udmålt.
Sandynligvis er afstanden udmålt ud fra det sydvestlige hjørne af kirkegården ved Skjern kirke. Måler man herfra og mod syd ad Varedevej, stemmer de 600 meter meget godt med afstanden til vejstenen. 

Der har indtil sommeren 2011 ligeledes stået en 200 meter sten i Bredgades vestlige side, ca. 200 meter nord for det sted hvor Bækkevangen støder til Bredgade. Denne 200-meter sten på mystisk vis forsvundet. Muligvis i forbindelse med de seneste bygge- og oprydnings ved på andelsboligforeningen "Stampebækken". Stenen er bekræftet set på stedet i første halvdel af 2011, men pr. 30. juli 2011 er den ikke længere at finde på stedet.

Afstanden til denne har sandsynligvis været udmålt fra det gamle vejsammenstød mellem Holstebrovej/Ringkøbingvej og Bredgade - lige ud for Skjern første jernbaneviadukt, der forbandt dette kryds med vejen mod vest og området "Vejlen". Selve krydset var placeret ca. 50 meter vest for Bækkevangens udmunding i Bredgade, og Viadukten ret vest herfor.

Copyright © 2004. Skjernguiden.dk
Alle rettigheder forbeholdes.